Menu

En Guide til Vinterjakker

En Guide til Vinterjakker

Mode er essentielt omhandlende kreativitet. Kreativitet i hvordan du ser ud, hvordan du bliver opfattet, hvordan du udtrykker din indre verden, endda, ja, dine politiske idealer og mærkesager. Mode er fundamentalt et spejl til verden, eller et forbindelsesled imellem sjælen og andre. Hvordan du er og føler dig vil uundgåeligt præge din ydre stilmanifestation, og vice versa, hvordan du gør dig til for verden vil uundgåeligt præge hvordan du føler dig. Du er hvordan du ser ud, og du ser ud som du er.

At vælge en vinterjakke er altid et kompromis, for det er sjældent sådant, at den mest varme jakke også er den mest pæne. Så når alt kommer til alt bliver man altså mødt med dilemaet, om hvorvidt man skal pryde sig i drømme og fryse eller om man bedste muligt skal beskytte sig imod kulden og elementerne og så ellers bare stille sig tilfreds med at se – at best – kun lidt mere end middelmådig ud. Men vi er der for dig, vi er dine venner. Vi vil her prøve at gennemgå forskellige typer af vinterjakker, og stille funktion, form og materiale op imod hinanden, for at gøre dit valg af vinterjakke så friktionsløst så mulig.

For kvinden der ser det at fryse, som sekundært til at se godt ud:

 

Nogle gange bliver man nød til at ofre sig for skønheden, som man nu siger. Det er bare sådan det er, og det gør os tougher, mere in-tune med vores forfædre, vikingerne af disse nordiske egne. Her har vi en ruskinds jakke fra Vero Moda, den fås i mere end 15 farver, men det er klart den her røde / rose farve som har vores øjnes opmærksomhed. Den passer perfekt til jeans, og en større skare af andre type bukser, og tillader varmt tøj indenunder uden at gå på kompromis med ens look. Den har et tight fit, som klæber og accentuere kroppens former når den er lukket, og giver et mere casual free-spirit look når åben. Det gør at den både velegner sig til vinteren og kuldens margin måneder.

Ruskinds Jakke fra Vero Moda

For kvinden der omringer sig elegance:

Her er en varm vinterjakke i Imiteret pels til kvinden der konstant er på udkig efter noget elegant. Den brune farve her passer ligesom alle jordnære farver til det meste. Dog anbefaler vi ikke at kombinere den med alt for syntetisk blå-farver, som set her på Vero Modas hjemmeside. Det funker bare ikke. Den indvendige fór giver en rar luftig følelse på huden, og sørger for at huden ikke føles klaustrofobisk varm når man skifter fra det kolde udendørs til det varme indendørs.

For den sydlige kvinde der absolut hader kulde:

Det her er den varmeste jakke på listen, og er én dynejakke ud af en million. Dynejakker er for det meste bare ret kikset, og hvis man virkelig ikke kan fordrage at fryse, er det desværre ofte den eneste udvej. Hvilket er ærgerligt, da det ødelægger ethvert look. Men den her vinter dynejakke har formået at skabe komfort og varme uden at gå på kompromis. Den har et design hvor at der er taget højder for begrænsningerne af et dynejakke design, men arbejdet indenfor disse begrænsninger, og i stedet for at lade begrænsningerne skrue ned for produktets kvalitet, i stedet har formået at forhøje det. Hvis du absolut skal have en varm dynjakke til vinteren, så er det den her.

For den minimalistiske kvinde der vandrer selvsikkert frem i det 21. Århundrede:

Det her er frakken til den selvsikre – boss-ass bitch – for hvem et frirum altid bliver hende tilbudt, så at hun kan bevæge sig gnidningsløst og sofistikeret gennem sin vej. For hvem selv de mest frelste fyre begynder at stamme ved hendes nærvær. For kvinden der ej går på kompromis med stil eller komfort og kun ønsker at iklæde sig selv det allerbedste. For den mentalt-aikido-behændige geisha hvis nævestød er ord i æteren. Det er en vinterfrakke med en underliggende uniformagtigt autoritær smag, der med dets detaljer ophæver det til noget andet, til noget funky og moderne, til high fashion. Overklassemode til billige penge.

KØB DEN HER TIL 449,95 KR.

 

For kvinden der ønsker en vinterfrakke perfekt balanceret mellem moderne chic og autoritær skikkelse:

Luksusjakken for kvinden der ikke ønsker at reklamere for sin hengivenhed overfor selvforkælelse. En vinterjakke til kvinder der ønsker at lade deres vilje træde i kraft og dominere lyskrydset, eller kontoren, eller s-toget, eller Danmark, eller Universet faktisk. Ej okay, så slapper vi lige af. Her har vi en beige uldjakke der sørger for at holde dig varm og riviera-chic samtidig med at den låner dig autoritære karakteristika som ikke overvælder din feminine side, men snarere forhøjer den. Tricket ligger i detaljerne, den manglende krave, de subtile cuts og generte placering af knapperne. Køb den her vinterjakke hvis du vil være den lækreste og mest sofistikerede fashionista hvor end du befinder dig.

KØB DEN HER TIL 527,35 KR.

For den nuttede europæer

For den nuttede europæer har vi en fransk-inspireret varm vinterfrakke til kvinder med artisanale detaljer og et bohemian look der er perfekt for enhver kosmopolit. En tur igennem Paris eller Københavns rustikke gader iklædt jakken her ville sørge for at rendere dig magelig som det mest velplacere penselstrøg på det mest smukke af lærreder. Den kommer kun i beige, men kunne du forestille dig den her jakke i alt andet end beige? Perfekt til det kolde vejr, den beskytter dig fra knæ til pande, pga. En lang facon og den søde lille hætte. Det her er jakken for danseren i sneen, for den skandinaviske kvinde i sit terræn, tilpas og smuk.

For den magtfulde kvinde der ønsker at ophøje sig selv:

Vinterfrakken for the fancy bitch, UNIQUE21 frakken I kunstpels dækker dig fra top til tå og sikrer dig en varm, behagelig og ikke så lidt vigtig, stillet tilværelse. Houndstooth-mønstret gør at du stiller dig ud for dine omgivelser, men begrænser dit valg af farver og accessoires du ellers kan iklæde, og af den grund anbefaler vi ikke den her jakke som en primary frakke, men som en ekstra frakke til de helt særlige stunder hvor hele ens look er tilrettelagt og skræddersyet. Pelsen tilføjer elegance og er mere form end funktion, men er uundværlig hvis dit minimalistiske vinterlook skal lykkedes. Når alt kommer til alt er frakken en simpel sammensætning af ellers komplicerede traditionelle bestandele.

 

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!