Menu

Tennisbane installation i et 16. århundredes kirke

Der er en sag at føre hvis man erklærer at det gamle og det antikke ikke altid er godt, men tager elementerne der er gode og fusionerer det med nyt og lækkert, så bliver det lækkert.

Kunstneren Asad Raza har taget hånd om kirkens fordærvede arv og favnet det interessante, som jo er historie, og historie er altid godt, selv når det er djævlens. Det har han så gjort, og så har han gået hen og bygget en tennisbane. Se det er jo fedt.

Men det er mere end dét, det er en undersøgelse af form, rum, objekter og hvordan mennesker belever der atmosfære igennem social praksis og ritual. For er tvær skulden på knæ til muligvis imaginære guder og underlige forestillinger i virkelighede mere åndeligt end en god omgang tennis? Er det mere dydigt at skamme sig over sin gave eksistensen end at tage den i brug og nyde den i alle dens farver? Faderen er vel ikke eksakt glad når barnet ikke ønsker at lege med sin julegave?

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!