Menu

Terrorisme – Panik nu ej




Terrorisme - Panik nu ej





Uddrag af Yuval Noah Harrari's 21 Lessons for the 21th Century
Oversat til dansk af Patrick Mischar-Olsen

Terrorister er mestre af tankekontrol.

De dræber meget få mennesker, men alligevel formår de at indgyde frygt i milliarder og ryste kæmpe politiske strukturer såsom den Europæiske Union eller Amerikas Forenede Stater.

Siden 11. September 2011, har terrorister hvert år dræbt omkring 50 mennesker i den Europæiske Union, omkring 10 mennesker i USA, omkring 7 mennesker i Kina, og op til 25.000 mennesker globalt (for det meste i Irak, Afghanistan, Pakistan, Nigeria og Syrien). I kontrast dræber trafikulykker hvert år omkring 80.000 europæere, 40.000 amerikanere, 270.000 kinesere, og 1,25 millioner mennesker i alt. Diabetes og højt blodsukker dræber 3,5 millioner mennesker årligt, imens at luftforurening dræber omkring 7 millioner mennesker. Så hvorfor frygter vi terrorisme mere end sukker, og hvorfor taber regeringer valg på grund af sporadiske terrorangreb, men ikke på grund af kronisk luftforurening?

Som den bogstavelige betydning af ordet indikerer, så er terrorisme en militær strategi, der håber på at ændre den politiske situation, ved at sprede frygt snarere end at forårsage materiel skade. Denne strategi er næsten altid adopteret af meget svage partier som ikke kan påføre meget materiel skade på deres fjender.

Selvfølgelig spreder alle militære handlinger frygt. Men i konventionel krigsførelse er frygt kun et biprodukt af de materielle tab, og det er som regel proportionelt til den styrke som forvolder tabene. I terrorisme er frygt hovedhistorien, og der er en forbløffende disproportion mellem terroristernes faktiske styrke og den frygt de formår at inspirerer.

Det er ikke altid nemt at ændre den politiske situation med vold. På den første dag i Slaget ved Somme d. 1. Juli 1916, blev 19.000 britiske soldater dræbt og 40.000 andre såret. Da slaget sluttede i November, led begge sider tilsammen mere 1 million tilskadekomne, inklusiv 300.000 døde. Alligevel ændrede dette forfærdelige blodbad kun knapt den politiske magtbalance i Europa. Det tog to år mere og millioner flere omkomne før at noget endeligt knækkede.

Sammenlignet til Somme-offensiven er terrorisme et ynkeligt og sølle emne. Paris angrebene i November 2015 dræbte 130 mennesker, Bruxelles bombningerne i Marts 2016 dræbte 32 mennesker, og Manchester Arena bomberne i Maj 2017 dræbte 22 mennesker. I 2002, ved den Palæstinensiske terrorkampagnes højdepunkt imod Israel, da busser og restauranter blev bombet på en daglig basis, nåede den årlige dødsfald som resultat deraf op på 451 døde israelere. Det samme år blev 542 israelere dræbt i bilulykker. Et par enkle terroristangreb såsom bombningen af Pan Am fly 103 over Lockerbie i 1988 dræbte hundredevis. 11. September angrebene satte en ny rekort ved at dræbe næsten 3000 mennesker. Alligevel selv dette er intet i forhold til prisen for almindelig krigsførelse. Hvis du tæller alle mennesker dræbt eller såret i Europa af terroristangreb siden 1945 – inklusiv ofre for nationalistiske, religiøse, venstre- og højreorienterede grupper begge – vil det totale antal falde langt under næsten ethvert slag i første verdenskrig, lad os tage Slaget of Aisne (250,000 tilskadekomne), eller den tiende kamp om Isonzo (225.000 tilskadekomne).

Hvordan, så, kan terrorister håbe på at opnå noget? Efter en terrorhandling fortsætter fjenden med at have det samme antal af soldater, tanks, og skibe som før. Fjendens kommunikationsnetværk, veje og jernbaner er hovedsageligt intakte. Hans fabrikker, havne og baser er knapt rørt ved. Terroristerne, dog, håber at selvom de knap ikke engang kan putte en bule i fjendens materielle kraft, så vil frygt og forvirring få fjenden til at fejlbruge hans intakte styrke og overreagere. Terrorister kalkulerer at når den vredgjorte fjende bruger hans massive magt imod dem, da vil han løfte en meget mere voldelig militær og politisk storm end terroristerne selv nogensinde ville kunne skabe. Under enhver storm sker der mange uforudsete ting. Fejlhandlinger sker, grusomheder bliver begået, offentlig mening vakler, neutrale skifter deres ståpunkt, og magtbalancen skifter.

Dermed minder terrorister om en flue der prøver at ødelægge en porcelænsbutik. Fluen er så svag at den ikke engang kan rykke en enkelt tekop. Så hvordan ødelægger en flue en porcelænsbutik? Den finder en tyr, flyver ind i dens øre og begynder at summe. Tyren går amok med frygt og vrede, og ødelægger porcelænsbutikken. Det er hvad der skete efter 11. September, som Islamistiske fundamentalister ansporede og ophidsede den amerikanske tyr til at ødelægge den Mellemøstlige porcelænsbutik. Nu trives de og blomstrer i vraget. Og der er ikke mangel på kortluntede tyrer i verden.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!